Dødmandsbremse - hvad er det?

Sådan virker dødmandsbremsen

Det specielle ved hjul med dødmandsbremse er, at de altid er låst, og dermed er vognen - udstyret med hjulene - også låst.

Bremsen kan kun deaktiveres via et kabeltræk eller et stålrør, og derved kan vognen flyttes. Straks operatøren slipper håndtaget, aktiveres dødmandsbremsen og låser automatisk hjulet igen.

Selve mekanismen består af 2 bremsesko der altid er spredt, og derved presser imod indersiden af hjulet. Ved deaktivering løsnes bremseskoene, og hjulet kan køre rundt. En fordel ved at bremsesystemet er totalt integreret i hjulet er, at det er beskyttet imod enhver form for miljøpåvirkning.

Når der skal vælges hjul, er det vigtigt at skelne mellem højre og venstre side, da bremsen kun kan deaktiveres i én retning.

En anden løsning er et drejeligt hjul med dødmandsbremse. Mekanismen er nøjagtig den samme, men med en sekskantstang som udløser. Med sekskantstangen kan to hjul forbindes, og ved én deaktivering af bremsen, kan hjulene køre.

Ved anvendelse af dødmandsbremse har operatøren altid fuld kontrol over vognen, hvilket er med til at sikre omgivelserne og menneskerne omkring. På denne måde giver det sundheds- og sikkerhedsmæssige fordele for dine applikationer.

Tilbage til oversigten