Hvad er en expander til hjul, og hvordan anvendes den?
Hjul kan monteres med en expander, hvilket betyder at fastgørelsen af hjulet foregår via en expander der indsættes i et passende hul eller rør – rundt eller firkantet. Bolten spændes, hvorved expansionskilerne udvides og presser mod rørets inderside, og hjulet sidder fast. Denne monteringsmulighed anvendes primært kun på apparat- og kunststofhjul.
Expandere i forskellige materialer
Vi tilbyder expandere af metal eller kunststof, alt efter hvad dit behov er. Expanderen i metal passer både i et rundt og et firkantrør. Expanderne i kunststof fås i 2 modeller, en til runde rør og en til firkantrør. Kunststof expanderen er mere skånende overfor rørets inderside. Det betyder dog også, at expanderen i kunststof holder dårligere end den i metal.
Sikkerhed
En sekskant på undersiden af expanderen sikrer mod overdrejning, samt expanderens fastgørelse til hjulgaflen, ligesom en utilsigtet frigørelse forhindres.