50 år med et helt særligt samarbejde
Onsdag d. 28. juni 2023 markerer en vigtig milepæl, da det præcis er 50 år siden, at den første kontakt mellem Blickle Räder und Rollen GmbH og KS Transportmateriel Ålborg ApS blev skabt. Det var dengang i 1973 den administrerende direktør Reinhold Blickle og den daværende eksportchef Herr Rouff, på vejen hjem fra kundebesøg i Norge og Sverige, ringede til KS Gruppens daværende direktør Anders Svensk Jessen og spurgte, om de måtte kigge forbi firmaet, som dengang lå på Hjulmagervej 7 i Aalborg.
Det øjeblik blev begyndelsen på noget ekstraordinært, og det har formet virksomheden til det, den er i dag, hvor Blickle er KS Gruppens største leverandør og medejer af virksomheden.
Direktør, Claus Svensk Jessen udtaler:
“Når man kigger tilbage, er der mange ting, der har været med til at forme KS Gruppen A/S som virksomhed. Men mødet mellem min far, Anders Svensk Jessen, og Blickle tilbage i juni 1973 er nok den mest betydningsfulde og den ting, der har bidraget mest til der, vi står i dag.”
Vi er utroligt taknemmelige for vores samarbejde med Blickle, som har tilført mange gode ting til vores virksomhed gennem årene. Blickles ekspertise, kvalitetsprodukter, hjul og innovative løsninger har bidraget til firmaets vækst og succes.
Tusind tak til Blickle og tillykke med jubilæet! Vi er klar på 50 år mere.
“ På billedet ses min far, Anders Svensk Jessen, foran KS Gruppens kontorer og lagerhal på Troensevej i 1989. Allerede i 1964 opkøbte han Klemm Service, hvorefter navnet KS Transportmateriel opstod. ”Ring til os på +45 98 15 15 11
eller lad os ringe dig op Bliv ringet op