Nyansættelse

Vi er glade for at byde Jakob Voergaard Pedersen velkommen som ny Salgs- og Marketingchef hos KS Gruppen og hos vores søsterselskab Rota-Dan A/S.

Jakob kommer fra en stilling som Business Manager hos Telenor og har bl.a. også en længere karriere som forretningsudvikler hos Energinord bag sig. Det er bl.a. Jakobs baggrund inden for kommerciel forretningsudvikling, der ligger til grund for ansættelsen. Det er nemlig vores ambition med ansættelsen, at vi får løftet markedsføring, salg og markedsandele yderligere. Denne ambition skal Jakob nu stå i spidsen for at realisere i tæt samarbejde med teamet af dedikerede medarbejdere og den øvrige direktion.

Vi sørger for, at du får den bedste rådgivning

Når vi får nye medarbejdere sendes de på en 3 ugers skoling hos vores tyske medejere, Blickle. Her lærer de alt, der er at vide om vores produktprogram og produktion, så de kan yde den bedste service og rådgivning til vores kunder.

Grundet COVID-19-situationen har vi måtte tage andre metoder i brug, og derfor har vores lagermand, Arne, lavet en længere præsentation af vores produkter til vores nye Salgs- & Marketingchef. Som afslutning herpå skulle Jakob bestå en improviseret eksamen som bevis på, at han nu har en grundlæggende forståelse for vores produkter.  

Jakob bestod heldigvis, og vi afventer nu muligheden for at sende ham til Tyskland for at blive klædt yderligere på.

Vi håber, at I som kunder og samarbejdspartnere vil tage godt i mod Jakob.

Tilbage til oversigten