Ved at udskifte hjulene på rullecontainerne, har Brønderslev Psykiatriske Sygehus både sparet tid på vedligehold samt de har forbedret arbejdsmiljøet.
Når luften går af hjulene
Brønderslev Psykiatriske Sygehus, der er en del af Psykiatrien i Region Nordjylland, har ca. 100 indlagte patienter og modtager dagligt 70-80 ambulante patienter. Der ryger derfor en del linned igennem systemet, og det bliver transporteret til og fra afdelingerne i rullecontainere med luftgummihjul.
Hjulene på rullecontainerne mistede ofte luft, hvilket gjorde dem meget træge at køre med, og det var yderst generende for medarbejderne, siger Finn Kristensen, der er servicechef på Brønderslev Psykiatriske Sygehus.
Udover det var generende, så brugte medarbejderne også en del tid på at efterse og fylde luft i hjulene.
Fra meget træg kørsel til letløbende vogne
Med kyndig vejledning fra KS Gruppens kørende konsulent blev luftgummihjulene skiftet ud til hjul med blød gummibane Blickle SoftMotion (nærmere bestemt Blickles nye LE-ALES 200K-SG). Blickle SoftMotion har den højeste kørekomfort og den bløde gummibane er yderst skånsom for underlagt.
Udskiftningen af hjulene er blevet en stor succes. Rullecontainerne kører nu rigtig let, næsten for let! Vi er blevet nødt til at købe et hjul med bremse til hver vogn, så medarbejderne nemmere kan styre de letløbende vogne, siger Finn Kristensen.
De nye hjul har medvirket til et bedre arbejdsmiljø, da risikoen for belastningsskader er minimeret. Ligeledes er arbejdsgangen effektiviseret, da medarbejderne nu bruger mindre tid på vedligeholdelse.
“Rullecontainerne kører nu rigtig let, næsten for let! Vi er blevet nødt til at købe et hjul med bremse til hver vogn, så medarbejderne nemmere kan styre de letløbende vogne.”