Alu sækkevogn - Let som en leg
Da alu sækkevognene er 50% lettere end traditionelle sækkevogne i stål, er de optimale at medbringe i varevognen eller lastvognen på transportopgaver. Hvis I vælger en version med opklappelig skovl, fylder vognen så lidt som overhovedet muligt i varerummet.
Den lette konstruktion sikrer samtidig, at medarbejderen let og ubesværet kan flytte vognen rundt i varerummet uden at overbelaste muskler og led.
Lang levetid giver økonomisk gevinst
Grundet modulopbygningen, findes alle delene til Expresso sækkevognene som reservedele. Dermed slipper du for at købe en ny vogn, og kan nøjes med at udskifte slidte eller beskadigede dele.
Glideskinnerne beskytter sækkevognen mod slitage når der f.eks. køres op over en kantsten og op ad trapper o.lign. Skinnerne indikerer selv, når de trænger til at blive udskiftet. Når de er slidt tilstrækkeligt, fremkommer der en rød streg midt på glideskinnen.
Individuelt optimerede løsninger
Expresso alu sækkevogne er modulopbygget, og kan derfor tilpasses 100% til dine behov. De fås i flere forskellige højder og bredder, og der er et stort udvalg af forskellige skovle, håndtag og hjul, alt efter hvilken opgave de skal bruges til.
Expresso sækkevognene kan udbygges yderligere via en masse ekstraudstyr, som f.eks. støttehjul, fodpedal, stolepåsatser og bærehåndtag. Det er også muligt at udstyre dine vogne med et reklameskilt med eget logo og/eller tekst, for at brande din virksomhed.
Praktisk stolevogn letter arbejdet
Arbejder du et sted hvor borde og stole ofte skal flyttes frem og tilbage, så er en ergonomisk stolevogn uundværlig. Expresso har udviklet 3 smarte stolepåsatser som forvandler din sækkevogn til en stolevogn. Løfter max 10 stole.
Der er en højdejusterbar udgave (KS 1044) der er fastmonteret på stolevognen, og som kan klappes op når ikke den anvendes. Således har i stadig en sækkevogn til at varetage andre transportopgaver. Selve påsatsen kan godt tages af.
De to andre udgaver kan tages helt af. Den ene sættes på stellet via to gribearme med skridsikker gummi (KS 1144), og kan dermed også justeres i højden. Når den ikke anvendes, kan den sættes på en krog på nederste tværstiver på vognen, således den ikke bliver væk. Den anden sættes nemt på ved skovlen via 2 bøjler der sættes over skovlens bagpanel (KS 1029). Passer til de fleste Expresso vogne.
Skal I have flyttet mange borde, så har vi også en påsats til ergonomisk flytning af borde (KS 1050). Denne skal anvendes sammen med den højdejusterbare stolepåsats (KS 1044). Se billeder ovenover.
Multifunktionelle alu sækkevogne
Multifunktionelle alu sækkevognene er karakteriseret ved deres kurvede håndtagsdesign. Disse gør tiltning og kørsel med tungt lastede vogne lettere. Sækkevognene er specielt velegnede til transport af stort og tungt gods, f.eks. vaskemaskiner, opvaskemaskiner og køleskabe.
De mange beskyttelsesprofiler i blød kunststof beskytter ømfindtlige flader og uemballeret gods mod skade. Kan udstyres med støttehjul, spændestropper og bærehåndtag til ergonomisk transport af tungt gods på trapper med 2 personer.
Reservedelslister til Expresso sækkevogne
Du kan også tage et kig på vores side med reservedele til Expresso sækkevogne.
Kontakt os for rådgivning