Om os

Hvem er KS Gruppen?

Hos KS Gruppen brænder vi for at gøre din hverdag lettere og din arbejdsdag mere ergonomisk. Gennem smarte løsninger på transporthjul og ergonomiske hjælpemidler søger vi at finde den rigtige løsning til din udfordring. Det gør vi gennem vores 4 fokusområder: Hjul, transportmateriel, ergonomi og indretning. På den måde kommer vi nemlig hele vejen rundt om din opgave, dit udviklingsprojekt og din arbejdsstation.

Vi har en lang og stolt historie, som gør, at vi i dag er markedsledende i Danmark. Vi har nemlig over 55 års erfaring, ekspertise og know-how fra et væld af brancher og industrier. Og den viden deler vi gerne ud af, så du får den rigtige løsning - uanset om du har brug for en standard- eller specialløsning.

Vi har et mangeårigt og tæt samarbejde med Blickle Räder+Rollen GmbH u. Co. KG, som har over 30.000 standard hjulløsninger. Det samarbejde kommer derfor vores kunder til gode. Blickle producerer ikke bare hjul i høj kvalitet, men har et omfattende program af hjul til ethvert formål. Og med hjul fra Ø20 – Ø1.000 mm og bæreevner fra 15 kg til 100 ton kan vi finde – eller lave – en løsning, der passer til netop din opgave.

Vores løsninger bruges og er blevet brugt i stort set alle industrier gennem årene. Derfor har vi stor indsigt og erfaring med lige netop din branche. Har du spørgsmål, sidder vores dygtige konsulenter klar til at besvare dine spørgsmål. Du kan også få besøg af en af vores kompetente konsulenter, så vi kan vejlede og hjælpe dig med din specifikke udfordring.

Historien bag KS Gruppen

Da KS Gruppen i 2014 kunne holde 50 års jubilæum, kunne vi se tilbage på en stolt historie.

Allerede i 1964 blev det daværende, lokale Klemm Service opkøbt af Anders Svensk Jessen og herfra opstod navnet KS Transportmateriel. Siden er vi ikke bare blevet landsdækkende, men har også solgt bagage- og håndbagagevogne til internationale kunder i store dele af verden.

Vores fokus har altid været hjul og vogne til mange forskelligartede industrier. Allerede dengang solgte vi alt fra bil- og landbrugsdæk til apparat- og industrihjul. Vi producerede standard og specialvogne, transportører og rullebaner. Men vi lavede også mange andre ting såsom rørpostanlæg, som var 1970’ernes svar på e-mail. De blev brugt på sygehuse, laboratorier, kaserner, depoter og større produktionsvirksomheder til at sende dokumenter frem og tilbage. Vi har også lavet specialløsninger såsom flytoilettømmevogne til Billund Lufthavn, da den åbnede for kommerciel drift i 1960’erne og det var os, der introducerede ”skæreplader” i kunststof til slagterier og fiskeindustrier i Danmark i 1970’erne.

Sammen er vi stærke

I 1989 flyttede vi fra Hjulmagervej, hvor vores produktion havde ligget siden starten af 1970’erne. Den nye og nuværende lokation på Troensevej i Aalborg Øst gjorde det muligt at udvide vores produktionsværksted, så vi kunne følge trop med det stigende antal ordrer på bl.a. transportvogne og bagagevogne.

Siden har vi udvidet virksomheden flere gange. I 1997 kom datterselskabet KS Airport Service ApS til verden. Her har vi skabt løsninger til lufthavne verden over og har blandt andet solgt adskillige tusinde kuffert- og bagagevogne. KS Airport Service er i dag en integreret del af KS Gruppen A/S.

I 2013 skete endnu en udvidelse, hvor vi opkøbte Rota-Dan A/S, som i dag er vores datterselskab. Opkøbet gjorde os mere konkurrencedygtige, da vi nu fik adgang til andre leverandører og dermed et væsentligt udvidet produktprogram indenfor hjul

Claus Svensk Jessen overtager i 2006 driften fra sin far, Anders Svensk Jessen og samtidig blev Räder+Rollen GmbH u. Co. KG medejer af KS Gruppen. Blickle, som i dag er markedsførende, når det kommer til apparat-, industri- og sværlasthjul, har siden 1973 været vores trofaste samarbejdspartner. Med fokus på industri- og apparathjul, og med Blickles omfattende standardprogram, er KS Gruppen i dag en af Danmarks førende hjulleverandører.

Vidste du at...
Vi i KS Gruppen har over 17.500 varenr. oprettet. Så vi kan helt sikkert finde en løsning til dig, uanset om det drejer sig om hjul, vogne eller skabe.

Vi er glade for vores samarbejdspartnere og leverandører
- det bliver du også!

Skal vi sætte skub
i din virksomhed?

Lad vores erfarne konsulenter bane vejen for dig. Book et uforpligtende møde i dag og kom din udfordring til livs med den rette sparringspartner.