Ingen varer i kurven

KS Gruppen A/S Webshop handelsbetingelser

1. Når du afgiver en ordre
Når du har afgivet en ordre i KS Gruppen A/S Webshop, vil vores system automatisk sende dig en ordrebekræftelse via e-mail. Kvittering fremsendes til dig via e-mail i forbindelse med afsendelse af ordren.

2. Annullering af ordre
Ordrer, der endnu ikke er afsendt fra KS Gruppen A/S Webshop kan annulleres ved at kontakte KS Gruppen A/S direkte på +45 98 15 15 11.
KS Gruppen A/S forbeholder sig retten til at annullere en ordre, hvis der grundet en teknisk fejl i webshoppen er oplyst forkerte priser.

3. Priser
Alle angivne priser er i danske kroner. Der tages forbehold for afgiftsændringer, pris- og trykfejl, tekniske fejl på webshoppen mm.

4. Betaling
Betaling for bestilte varer kan kun ske online ved brug af Dankort, VISA, Mastercard og VISA Electron. Disse oplysninger transmitteres krypteret mellem kunde og KS Gruppen A/S Webshop.

5. Fragt og levering
Forventet leveringstid er 1-7 hverdage, såfremt varen er på lager. Bestilte produkter sendes som udgangspunkt samtidigt, og som knock-down/umonteret. Ønskes varen leveret monteret kan dette også lade sig gøre imod et tillægsgebyr. Kontakt KS Gruppen A/S for at høre nærmere om tillægsprisen herfor. Vær opmærksom på, at der er oplyst en længere leveringstid (4-6 uger) på nogle enkelte produkter.
KS Gruppen A/S Webshop sender kun varer til Danmark.

VIGTIGT VED VAREMODTAGELSE! 
Det er vigtigt at kontrollere at emballagen og varen ikke er beskadiget ved modtagelse. Ved beskadigelse bedes I venligst påføre anmærkninger på fragtbrevet og derefter kontakte KS Gruppen A/S.

6. Fortrydelses- og returret
KS Gruppen yder 14 dages fortrydelsesret på varer i henhold til forbrugeraftaleloven. Modtagne varer skal returneres i original emballage og i samme stand som ved modtagelse. Fortrydelses- og returret løber fra det tidspunkt, hvor du har modtaget varen. Ved udnyttelse af fortrydelses- og returret skal der udfyldes en fortrydelsesformular, der kan hentes her. Denne skal returneres udfyldt og underskrevet sammen med varen/varerne.

Det er muligt personligt at returnere varer ved fortrydelse hos KS Gruppen A/S i Aalborg, blot du medbringer faktura fra KS Gruppen A/S Webshop.
Varer kan også sendes direkte til KS Gruppen A/S. Ved fortrydelse skal du selv afholde udgiften for forsendelse til KS Gruppen A/S. Det du har betalt for varen, tilbagebetales til dig, når KS Gruppen A/S har modtaget dine varer retur. Du er ansvarlig for at varen er pakket forsvarligt ind, så den ikke bliver beskadiget under transport.

Hvis du nægter modtagelse af varen, skal du give KS Gruppen A/S klar besked om, at du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten, før du kan få dine penge retur. Ved at nægte modtagelse af varen, skal du selv afholde udgiften for returforsendelsen, og KS Gruppen A/S forbeholder sig retten til at eftersende en regning på returforsendelsen.

Varen sendes til:
KS Gruppen A/S
Troensevej 20
9220 Aalborg Ø

7. Reklamationsret
I overensstemmelse med købelovens regler ydes du som forbruger 24 måneders reklamationsret på alle varer.
For varer med begrænset levetid er din reklamationsret dog begrænset til den holdbarhedssperiode, der er sædvanlig for den pågældende vare.

Opdager du fejl eller mangler ved en købt vare, skal du snarest muligt og indenfor rimelig tid kontakte KS Gruppen A/S og forklare hvori fejlen eller manglen består. KS Gruppen A/S vil derefter håndtere din reklamation - alternativt kan du henvende dig hos KS Gruppen A/S i Aalborg - husk at medbringe faktura fra KS Gruppen A/S Webshop.

8. Forbehold og ansvarsfraskrivelse
KS Gruppen A/S tager forbehold for eventuelle afgiftsændringer, pris- og trykfejl, tekniske fejl, udsolgte varer og force majeure, herunder arbejdskonflikt og mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra underleverandører.

9. Brugermanualer
Der vil være brugermanualer eller produktinformationer til de produkter der kræver det, og disse forefindes på engelsk, tysk, svensk mm. Det kan ikke garanteres, at der forefindes information eller manualer på dansk.

10. Mulighed for at indgive klage
Jf. lovgivning har du ret til at indgive en klage over dit køb. Hvis du vil klage over dit køb, bedes du rette henvendelse til Claus S. Jessen på +45 99 33 52 01 eller csj@ks-gruppen.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning via www.forbrug.dk. Du kan også anvende EU-kommissionens online klageportal, hvilket dog hovedsageligt vil være relevant, hvis du er forbruger med bopæl uden for Danmark. Du finder klageportalen her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/.