Generelle konkurrencebetingelser
KS Gruppen A/S
Troensevej 20
9220 Aalborg
CVR-nr.: DK33861419
Konkurrencer er ikke på nogen måde tilknyttet, administreret, godkendt eller sponsoreret af det medie hvorpå den afholdes; f.eks. Facebook, Instagram, LinkedIn el. lign. Ved spørgsmål om konkurrencen rettes henvendelse til KS Gruppen A/S på følgende e-mail adresse: ks@ks-gruppen.dk
Præmier
I konkurrencerne udloddes det antal præmier til den bestemte værdi, som angives i det gældende opslag, hvor konkurrencen beskrives.
Vinderen kan enten afhente sin præmie på KS Gruppens kontor ved endt konkurrence eller få præmien tilsendt elektronisk eller pr. pakke/brev alt efter præmiens art. Der sendes kun indenfor Danmarks grænser.
Præmien kan ikke ombyttes til andre præmier eller kontanter.
Deltagelse i konkurrencen
Du deltager i konkurrencen ved at følge instruktionerne, som gives i den opdatering, der linker til nærværende konkurrencebetingelser.
For at deltage i konkurrencen skal du være minimum 18 år gammel og være bosiddende i Danmark.
Deltagelse i konkurrencen er ikke købsbetinget.
Deltagelse i konkurrencen sker via det sociale medie hvorpå konkurrencen er nævnt, og det er således kun brugere, som har en profil på dette medie, der kan deltage i konkurrencen.
Ved at deltage i konkurrencen accepterer du samtidigt, at KS Gruppen A/S må offentliggøre dit navn og by på de medier, som KS Gruppen A/S normalt benytter, hvis du vinder.
Den præcise måde at deltage på finder du i den opdatering, hvori der linkes til disse betingelser.
Ved begrundet mistanke om snyd forbeholder KS Gruppen A/S sig ret til at udelukke deltagere fra konkurrencen.
Tidsforløb
Konkurrencen slutter på datoen som anvist i konkurrencens opslag/opdatering, og det samme gælder annoncering af vinder, som offentliggøres på de kanaler, KS Gruppen A/S normalt benytter.
Besked til vinderen
Vinderen kontaktes ved hjælp af de oplysninger, der er tilgængelige på vedkommendes profil på det medie, hvor vinderen har deltaget.
Hvis vinderen ikke indenfor 8 dage efter at have fået besked, har henvendt sig, forbeholder KS Gruppen A/S sig ret til at trække en anden vinder.
Det er vinderens ansvar at sikre, at kontaktoplysninger er synlige for offentligheden – herunder KS Gruppens medarbejdere. Det er ligeledes vinderens ansvar at tjekke beskedanmodninger og lignende, hvor en besked fra KS Gruppen A/S kunne tænkes at gemme sig.
KS Gruppen A/S kan ikke på nogen måde holdes ansvarlig for eller udsættes for krav om kompensation som følge at, at en anden vinder udtrækkes, fordi den første vinder ikke opdager en besked om gevinst.
Brug af oplysninger
Eventuelle oplysninger du afgiver ved din deltagelse i konkurrencen vil ikke blive afgivet til 3.-part og vil udelukkende blive brugt til at kontakte dig i forbindelse med konkurrencen.
Deltagelse i konkurrencerne medfører behandling af persondata, da du tilmelder dig vores nyhedsbrev med din e-mailadresse. Du kan læse KS Gruppens privatlivspolitik her: https://ks-gruppen.dk/p/cookie-og-privatlivspolitik